The Scholar Ship’s anden fodboldturnering er nu vel overstået, og mit hold, the Procrastinators, fik tarvelige tæv.

Men vi hyggede os og så skarpe ud, det må også tælle for noget?

/kristoffer

Vi har netop overstået sølle 46 timer på et par paradislignende øer i Fransk Polynesien. Tahiti og Moorea. Til trods for mytterilignende tilstande ombord på skibet, lykkedes det for alle at komme ombord igen og i aften står den så på Halloween medens vi begiver os imod New Zealand. Den ene fest afløser den anden nu hvor vi er præcis halvejs på rejsen og midterms er et overstået kapitel.

På Moorea var vi et par stykker der lejede en bil,(En Renault Clio af alle biler!) så os omkring og endte med at sove på stranden. I lighed med visse glade stunder i Thailand 2001, kan melde at der er vagthunde der pænt passer på strandsnorkere. Jeg ved ikke om der er tale om en service som hunde udbyder globalt.

Apropos 2001 ser jeg virkelig frem til gensynet med New Zealand, selvom jeg har en fornemmelse af at vi stort set udtømte både Nord og Sydøen for alle gangbare aktiviteter. Måske jeg skulle tage tilbage til Rotorura og undersøge om “DK S…” beskeden stadig er en del af dekøret på hotelværelset hvor vi havde så mange glade stunder. Måske jeg skal opsøge Alex fra Schweiz og finde ud af hvilken ø han egentlig foretrækker. Alle forslag modtages med kyshånd.

sang man ikke hører nok:Thomas Dybdahl “Cecilia”

Håber alle har det dejligt

//kristoffer

10° 10 69′ S
122° 28.86′ W

Hastighed: 17.8 knob

Kurs: 254°

Havdybde: 3670 m

Tilbagelagt distance 10509 sm

Vi befinder for tiden midt i ingen ting. Så vidt jeg er informeret, er det nærmeste stykke land pt. en af Påskeøerne, over 1200 sømil bag os.

Havet er begyndt at bide fra sig. Langt om længe. Selvom det går lidt ud over undervisningen at auditoriet svinger fra side til side og op og ned.

Den syge elev vi efter lod i Ecuador, Emma, er kommet sig. Møder os på Tahiti.

Har stadig ingen planer for for mine 46 timer på Tahiti. Mange vil gerne Surfe. Min eneste indvending er; Når man nu er kommet halvejs rundt om kloden, til en semiparadisisk ø og man har lidt mere end en effektiv dag, skulle man så spendere den på noget man overhovedet ikke kan finde ud af?

/kristoffer

har lyttet til Devendra Banhart hele dagen.

For det første blev jeg vækket af en fra personalet i morges, som kunne melde at Borja’s værelse og mit er blevet opgraderet grundet en vandskade på vores badeværelse.

Derudover er vores skib vendt om, da der ligger en bunke mennesker i karantæne nede på sygegangen. Derfor sejler vi nu mod Galapagos.

Håber alle har det godt hjemme.

//kristoffer

Sidstnævnte var dog klart det mest utrolige.

Da vi ikke kunne komme længere ud i junglen med bil, var der 6 timer på hesteryg til vi nåede vores camp. I den del af regnskoven (-eller junglen? hvad er forskellen?) hvor vi befandt os er der blevet fundet ind til flere nye insekt og plantearter gennem de sidste tre år.

Vores tre guider var biologer, der har købt dette stykke land for at beskytte det fra at blive ryddet af træindustrien, og vi var blandt de første 50 turister de havde med derude.

Dagene gik med at vandre i junglen, observere dyreliv og med at bade i et vandfald. På pigernes værelse havde de besøg af en skorpion såvel som en tarantel. Takket være Mølle er min ekspertise ud i fugleedderkopper jo ikke til at kimse af, så jeg påtog mig helterollen ved den lejlighed.

En af dagene trekkede vi i 8 timer, hvilket bragte os til toppen af et bjerg hvorfra man kunne nyde hele junglen, se resterne af 2 helikoptere der var stødt sammen samt opleve hvordan “rainforest” bliver til “cloudforest” når man kommer højt nok op. Det ligner en fantasiverden deroppe. Intet mindre.

Der er flere billeder på flickr.com/photos/stoffer derudover indsamler jeg en masse billeder af de aber og insekter vi stødte på.

//Kristoffer

Kære Blogs

Denne uge er gået med en såkaldt AFP, Academic Field Program, som jeg har haft i Lissabon og ser frem til at have i Shanghai.

Så imedens mange af de andre har været på Galapagos har jeg rendt rundt blandt en række banan, chokolade og reje producerende og eksportende virksomheder.

Vores guide, der fik ugen til at gå op i højere enhed, Olmedo Farfan er forhenværende finansminister og ph.d. i økonomi. Han sørgede for at vi forstod hvordan det er at gøre forretning i et land der har 12 foreskellige præsidenter på under 10 år og skifter forfatning oftere end vi skifter underhylere. Korrupt og kortsigtet.

Af andre helt store ting i Guayaquil kan jeg nævne at jeg første dag stødte på en butik der handlede med 2 ting:

Motorcykler og Spiritus.

Glæder mig til 12 dage på havet inden vi rammer Tahiti, hvor vi holder midterm break. Regner med at drikke en flaske velfortjent rom eller to på stranden og falde i søvn i en hængekøje.

Derudover vil jeg bare sige, at jeg har det virkelig, virkelig godt på det her skib. Selvom der fra arrangørernes side godt kan mangle lidt ind i mellem, så er der et venskab og et sammenhold mellem folk herude, som gør hver dag til en ren fornøjelse. Og jeg synes det bliver bedre og bedre.

//Kristoffer

Dagens sang man ikke hører nok ;

Takket Lars herude på skibet, har jeg stiftet bekendtskab med Chromeo’s “Needy Girl” – helt fantastisk serie slagsbasserie

Efter en fantastisk uge i Lissabon er det nu paa tide at vende skuden mod Atlanten.  Panama City venter om 12 dage.

 Dagene er gaaet med besoeg paa universitet og flere virksomhedsbesoeg. Aftnerne er gaaet med at mingle med mine nye venner. At gaa i byen i Lissabon er latterligt billigt og super sjovt. Masser af smaa stroeg, fyldt med smaa barer, og stort set alle staar i gaderne og hygger hele natten. Vi gaar ud kl. 22.00 og spiser og rammer barerne kl. 1.

Jeg vedlaegger en raekke billeder af de foerste dage paa skibet. Naar vi sejler gaar dagene med undervisning, spisning (masser af spisning) og saa bruger en masse tid i traeningslokalet, spa’en og saunaen. 

 Undervisningen er mest i Business fag, saasom international handel, strategy og value-chain teori.

Derudover har jeg faaet et fag som handler som hedder: International Relations: Evolution of the International System after The Cold War. Det er usandsynligt spaendende. Vi bruger Henry Kissinger’s bog “Diplomacy” og underviseren minder om en halvgammel Kevin Kostner i Hawaii-skjorte. 

Min cabin-mate hedder Borja er 28 og kommer fra Madrid. Man maa sige jeg har vaeret heldig, fordi han er et af de morsommeste mennesker paa skibet.

Jeg vedlaegger et par billeder af de foerste dage, og glaeder mig ellers til at hoere hvad alle gaar og laver derhjemme. Katten Steen har aabenbart faaet en ny familie i Charlotte, Stribevis, Skipper og Buster.  Lader til at jeg faar to katte tilbage fra gaarden om nogle maaneder.

Generelt maa jeg sige at jeg nyder denne har tur ud over alle graenser. Man lever virkelig i et intenst og multikulturelt miljoe her ombord. Og der er stadig saa mange mennesker jeg ikke kender herude endnu.  

Haaber alle har det godt. Og haaber der er forbindelse ude paa Atlanten.

/kristoffer 

Efter 5 dage til havs uden reel kontakt til omverdenen  er vi nu ved at have nettet oppe, og jeg kan begynde at skrive om oplevelserne ombord.
Der har allerede været så mange, at det er overvældende at skrive om.

De første dage er gået med generel orientation omkring skibet, Oceanic II. Foreløbig er livet herude er surrealistisk og fantastisk på samme tid. Undervisningen er stille og roligt ved at begynde. i 3 af mine 4 fag er vi blevet udstyret med en amerikansk hyggeonkel, Jim, som tidligere har været politimand i Chicago, investor og underviser i Alabama, Tokyo og Dubai. Han er vildt underholdende.

Skolen har begrænset alkoholindtaget til 4 øl eller glas vin pr. dag. Begrundelsen skulle være “sikkerhed”, men det viser sig at lederne har masser af spiritus i deres lokaler, så der har været oprør blandt nogle af de studerende. Jeg er egentlig enig. Hvis lederne i sidste ende er ansvarlige for vores sikkerhed, ville  jeg foretrække dem nogenlunde ædru.

Glæder mig til at poste billeder i kan se hvordan det ser ud når 200 elever ligger på soldækket og læser lektier.

/kristoffer