Jeg ved ikke om jeg eksplicit ville sige, at jeg tog på denne her rejse i overbevisningen om at græsset rent faktisk var grønnere på den anden side, men havet er noget mere blåt.
Vi har netop overstået sølle 46 timer på et par paradislignende øer i Fransk Polynesien. Tahiti og Moorea. Til trods for mytterilignende tilstande ombord på skibet, lykkedes det for alle at komme ombord igen og i aften står den så på Halloween medens vi begiver os imod New Zealand. Den ene fest afløser den anden nu hvor vi er præcis halvejs på rejsen og midterms er et overstået kapitel.
På Moorea var vi et par stykker der lejede en bil,(En Renault Clio af alle biler!) så os omkring og endte med at sove på stranden. I lighed med visse glade stunder i Thailand 2001, kan melde at der er vagthunde der pænt passer på strandsnorkere. Jeg ved ikke om der er tale om en service som hunde udbyder globalt.
Apropos 2001 ser jeg virkelig frem til gensynet med New Zealand, selvom jeg har en fornemmelse af at vi stort set udtømte både Nord og Sydøen for alle gangbare aktiviteter. Måske jeg skulle tage tilbage til Rotorura og undersøge om “DK S…” beskeden stadig er en del af dekøret på hotelværelset hvor vi havde så mange glade stunder. Måske jeg skal opsøge Alex fra Schweiz og finde ud af hvilken ø han egentlig foretrækker. Alle forslag modtages med kyshånd.
sang man ikke hører nok:Thomas Dybdahl “Cecilia”
Håber alle har det dejligt
//kristoffer



2 Kommentarer
november 7, 2007 kl. 7:16 pm
Hej Kris,
Vi fik aldrig prøvet water rafting, stod heller ikke på sandbord helt i nord eller svømmet med hvaler i syd – generelt så vi jo mest af nord, så hvis jeg var dig. ville jeg bruge tiden på sydøen… Men hop da på en af de grønne busser, hvis du har tid. Godt at læse at alt går godt. Her kører valget på sidste vers – meget rart at slutningen nærmer sig… og som det ser ud nu, bliver det jo en god en af slagsen.
Hyg dig!
november 7, 2007 kl. 7:17 pm
Nice little diary by the way!